Hvad er silke lavet af? Opdag hemmelighederne bag det luksuriøse stof

feb 7, 2026

Hvad er silke lavet af? Opdag hemmelighederne bag det luksuriøse stof

Forestil dig et materiale, der både føles som et køligt åndedrag på en hed sommernat og som et lunt kram, når vinterkulden lister sig ind gennem sprækkerne. Et stof, der reflekterer lyset som flydende perlemor, falder i bløde bølger – og har været så eftertragtet, at det i årtusinder blev handlet for sin vægt i guld. Det stof er silke, og lige så glat og selvfølgeligt det føles mellem fingrene, lige så fuld af hemmeligheder er det.

I denne artikel går vi bogstaveligt talt helt ind i kokonen: Vi afslører, hvad silke egentlig er lavet af, hvordan en lille grøn larve kan spinde kilometervis af glinsende tråd, og hvorfor netop dén tråd giver pudebetræk, sengetøj og gardiner et strejf af uforlignelig elegance. Vi zoomer ind på alt fra den traditionsrige morbærsilke til den rustikke tussah, fra fredelig peace silk til de myteomspundne fibre fra edderkopper og muslinger.

Undervejs får du:

• En letforståelig materialeguide, så du kan skelne råsilke fra højlanset satin på ét øjeblik.
• Indsigt i de moderne – og etiske – alternativer til klassisk silkeavl.
• Konkrete tips til, hvordan du bevarer silkens glans i hjemmet, så dine tekstiler holder sig smukke år efter år.
• Et historisk rids fra kejserlige Kina til Christian IV’s Silkegade – og helt ind i nutidens soveværelser.

Er du klar til at vikle dig ind i en verden af indretning, stil, elegance og inspiration? Lad os trække i den silkeglatte tråd og følge den hele vejen fra puppe til pude.

Silke kort fortalt: Hvad er det lavet af – og hvorfor føles det så luksuriøst?

Silke er et rent animalsk proteinmateriale, udskilt som flydende “spyt” af især insekter. I tekstilverdenen stammer næsten al silke fra silkesommerfuglens larve, Bombyx mori, der opdrættes på morbærblade (Wikipedia). Når larven spinder sin kokon, presses der en kontinuert tråd ud gennem to spindevorter:

• Fibroin – to ultrafine, trekantede proteinfilamenter, som giver styrke og glans.
• Sericin – en naturlig “silkelim”, der fastholder de to filamenter som én tråd.

Fordi tråden kan afvikles i én ubrudt længde på 700-1100 meter (lex.dk), får man et ekstremt glat, rundt og lysreflekterende fiber – hemmeligheden bag stoffets luksusfølelse.

Derfor føles silke så eksklusivt

1. Fugtstyring: Kan optage ca. 30 % egenvægt i vanddamp uden at virke våd og tørrer hurtigt (lex.dk).
2. Temperaturregulering: Fibroinens luftfyldte struktur isolerer overraskende godt trods den lave vægt – køligt om sommeren, lunt om vinteren.
3. Krøller mindre: Den glatte overflade gør, at folder retter sig lettere end i bomuld.
4. Naturlig glans & drapering: Trådens trekantede prismestruktur bryder lyset som et mikroskopisk spejl.

Råsilke vs. Afsilket silke

• Råsilke: Sericin er ikke fjernet. Overfladen er let mat, papir-agtig og mere tekstureret; kan få mørke vandpletter (Femina).
• Afsilket (degummed) silke: Kokonerne koges i sæbevand, sericin opløses, og det rene fibroin efterlades – resultatet er ekstremt glat, skinnende og blødt.

Silke findes også uden for silkeormen

Edderkopper spinner en endnu stærkere proteintråd, og Middelhavs-muslingen Pinna nobilis danner den gyldne “havsilke”. Disse fibre har dog kun nicheanvendelser og indgår sjældent i bolig- eller mode­tekstiler (lex.dk).

Boligvinklen – Derfor elsker indretningsarkitekter silke

• Sengetøj & pudebetræk: Den glatte overflade reducerer friktion mod hud og hår og leder nattesved væk.
• Lette gardiner: Silke falder blødt, filtrerer lyset smukt og tilfører rummet subtil glans.
• Året-rundt komfort: Kombinationen af fugt- og temperaturregulering giver et behageligt mikroklima – også når sommervarmen eller vinterkulden gør bomuld enten klamt eller koldt.

Kort fortalt: Silke er naturens egen high-tech-fiber – et langstrakt proteinspejl, der kombinerer elegance, komfort og ydeevne på en måde, få andre materialer kan matche. Det er præcis derfor, stoffet stadig er førstevalg, når ISEI-boligen skal have et strejf af ægte luksus.

Fra larve til luksus: Sådan fremstilles silke trin for trin (morbærsilke, vild silke og fredssilke)

Vejen fra en gnaskende larve til et stykke skinnende sengetøj er både naturvidenskab og fint håndværk. Her får du den korte – men detaljerede – rejse.

Morbærsilke – Den klassiske kilde

Bombyx mori lever udelukkende på menneskets nåde og på morbærblade. Avlen minder om intensivt landbrug:

• Morbærtræer plantes i kilometervis af rækker, så bladforsyningen er sikker.
• Æg klækkes i rene bakker; syge eller døde larver fjernes straks for at undgå bakterier og svamp.
• Efter ca. 30 dages frådseri spinder larven sig ind i en kokon af verdens tyndeste naturfiber – en kontinuerlig tråd med legendarisk glans.

Fra kokon til råtråd – Trin for trin

1. Afbryd livscyklussen. Når larven har forpuppet sig, dræbes puppen skånsomt (soltørring eller ca. 90 °C i ovn). Formålet er at hindre, at den voksne sommerfugl bider hullet op og klipper tråden i stumper.
2. Afkogning. Kokonerne koges i blødt sæbevand i omtrent 1 ½ time. Det opløser størstedelen af sericin – den naturlige “lim”, der holder de to fine fibroinfilamenter sammen – og løsner tråden.
3. Afhaspning. De flossede yderlag skrabes af. Dernæst fanges den rene ende fra typisk 7-12 kokoner og ledes over på en spindekrog, så de smelter sammen til én tråd på 700-1100 meter.
4. Vridning og tørring. Den rå silketråd tørres, snoes let for styrke og rulles på spoler.

Alt, der ikke kan afhaspes – brudte kokoner, yderlag og afskær – spindes i stedet:

• Schappesilke: Kortere, men stadig relativt blanke fibre. Bruges til glatte garner.
• Bourettesilke: De helt korte rester giver matte, noppede garner med et rustikt udtryk.

Tussah og anden “vild” silke

Mens morbærsilken er et rent husdyrprodukt, høstes vild silke fra arter, der kan klare sig uden mennesket:

• Tussah (Antheraea): Grovere, lidt ujævn tråd og dæmpet glans, men fremragende slid- og lysbestandighed.
  • Tempereret tussah (A. pernyi, kaldes også shantung) dominerer Kina og Indien.
  • Tropisk tussah (A. yamamai) kan overraske med fin, næsten hvid fiber.
• Andre kilder: Anaphe i Afrika, muga- og eri-silke i Indien – alle med egne farvenuancer og teksturer.

Da larverne ofte får lov at klække, er fibrene kortere, og overfladen bliver mere uregelmæssig – perfekt til levende tekstiler som rå gardiner, puder og tæpper.

Betyngning – Når vægten snydes

Efter afkogning mister silke op til 30 % af sin vægt. Producenter kan derfor betynges stoffet med metalsalte (typisk tin eller jern) for at genskabe fornemmelsen af tyngde og øge glansen. Moderat betyngning er acceptabel, men overdrives den, svækkes fiberen og bliver mere lysfølsom – noget at være opmærksom på ved valg af metervarer til solbeskinnede vinduer.

Fredssilke – Etik frem for perfektion

“Peace silk” eller Ahimsa-silke lader sommerfuglen klække naturligt. Fordelen er dyrevelfærd; bagsiden er brudt tråd, kortere fibre og en mindre blank, mere rå overflade. Populariteten vokser, især blandt bevidste forbrugere, der accepterer en blødere, mattet luksus.

Boligperspektivet: Hvad betyder processen for dit valg?

• Højglans og drapering: Afsilket morbærsatin giver gardiner, der flyder i bløde bølger og reflekterer lys som ingen anden naturfiber.
• Taktile teksturer: Bourette- og tussahsilke tilfører puder, plaider og løbere et organisk, nordisk look med små farvenuancer.
• Sengelinned: Den glatte morbærsilke minimerer friktion mod hud og hår; vælg minimal eller ingen betyngning for bedst holdbarhed under vask.

Et nørdet sidespring: Silke, faldskærme og nylon

Under 2. verdenskrig blev silkekokoner omdirigeret til produktion af faldskærmsdug, hvilket skabte akut mangel på modetøj og boligtekstiler – en mangel, der gav stødet til syntetiske alternativer som nylon (Wikipedia). Selvom nylon løste problematikken i luften, er det stadig kun den ægte silkefiber, der giver den unikke kombination af glans, fald og temperaturregulering i boligen.

Uanset om du drømmer om et soveværelse i glitrende morbærsatin eller et stuehjørne med rå tussah, er historien om larven, kokonen og håndværket værd at have i baghovedet, når du næste gang lægger metervaren op på klippedisken.

Typer af silke og beslægtede fibre: Morbær, tussah, råsilke, bourette – og hvorfor “kaktussilke” ikke er silke

Silke er ikke én homogen størrelse, men et helt alfabet af fibre og forarbejdninger, der giver vidt forskellige udtryk i boligen. Her får du et lynkursus i de mest almindelige (og de mest misforståede) typer, så du kan vælge den rigtige glans, struktur – og samvittighed – til dit næste indretningsprojekt.

1. Morbærsilke – den klassiske luksus
   Den domesticerede silkeorm Bombyx mori spinder ultrafine, helt ensartede filamenter, som efter afkogning bliver spejlblanke og bløde. Garnet farves let og falder tungt og elegant.
   Indretningshit: Satinvævet morbærsilke til bølgende gardiner, pudeforstykker eller sengetøj, hvor man ønsker maksimal glans og minimalt “fnidder”.
   Kilde: lex.dk, Silke
2. Tussah / vild silke – den rustikke charme
   Fra natpåfugleøjer (Antheraea m.fl.). Tråden er tykkere, naturligt gylden eller beige og en smule ujævn. Overfladen er mattere, men fiberen er mere slid- og lysbestandig end morbærsilke.
   Indretningshit: Teksturerede pyntepuder, rå gardinpaneler eller tæpper i rum med meget sollys.
   Kilde: lex.dk, Silke
3. Råsilke vs. afsilket
   • Råsilke: Beholder sericin, føles tørt – næsten papiragtigt – og kan få mørke vandpletter.
   • Afsilket silke: Sericin fjernes, så kun glat fibroin er tilbage; den klassiske, spejlblanke og meget draperbare silke.

   Indretningshit: Råsilke som vægpaneler eller rustikke gardiner i nordiske, taktile rum; afsilket silke hvor man ønsker fuld glans eller et mere formelt look.
   Kilde: Femina, Materiale-guide

4. Schappe- og bourettesilke – genbrug af korte fibre
   Spindes af beskadigede eller ydre dele af kokoner. Strukturen er nupret og mat, farverne får et dæmpet, meleret skær.
   Indretningshit: Casual plaider, sofa-puder eller grove løbere, hvor man værdsætter “naturlook” og lidt modstandsdygtighed mod daglig slid.
   Kilde: lex.dk
5. Vævninger vs. fibre – pas på navnesnyd
   Satin, chiffon, velour, habutai osv. er konstruktioner, ikke fibre. De kan væves i 100 % silke – eller i polyester, viscose, nylon.
   • Satin: Blank forside, mat bagside. Kræver foer og skånsom vask.
   • Chiffon: Superlet, transparent – søm og tråde kan “skride”, så brug franske sømme eller rullekant.

   Kilde: Femina

6. “Kaktussilke” / sabras – flot, men ikke silke
   Marokkanske vævere bruger plantefibre fra agave/kaktus, der blankpoleres, så de ligner silke. Fiberen er cellulose og dermed vegansk, men deler ikke silkens temperaturregulerende egenskaber.
   Indretningshit: Marokkanske bryllupstæpper og dekorative puder, hvis man vil have glans, men ikke animalsk oprindelse.
   Kilde: Wikipedia, Silke
7. Niche-silke: edderkop & musling
   Edderkoppesilke er enormt stærk; muslingesilke (byssustråde fra Pinna nobilis) er legendarisk fin og gylden. Begge bruges primært til forskning, museumsgenstande eller symbolsk kunsthåndværk – ikke til almindelige boligtekstiler.
   Kilde: lex.dk

Hurtigt overblik: Hvilken silke hvor?

Tip til indkøbet: Se altid efter fiberindholdet på varedeklarationen. Står der “100 % silke”, er det det animalske protein. Står der “satinvævning”, “polyestersatin” eller blot “kaktussilke”, får du et helt andet materiale – med helt andre egenskaber i brug, pleje og holdbarhed.

Egenskaber, pleje og holdbarhed: Sådan får du mest ud af silkens glans derhjemme

• Åndbar og fugtregulerende – kan optage ca. 30 % af sin egen vægt i fugt uden at føles våd og tørrer hurtigt (lex.dk).
• Temperatur­udlignende – isolerer overraskende effektivt i forhold til vægten, så stoffet køler, når det er varmt, og luner, når det er køligt.
• Naturlig glans & smukt fald – den ultrafine, glatte fibroin-tråd reflekterer lyset som et prisme og giver elegante draperinger.
• Overraskende styrke – selve fiberen er stærkere end stål i forhold til vægten; under 2. verdenskrig blev silke anvendt til faldskærme, indtil nylon tog over (Wikipedia).

Styrke versus sårbarhed

Selv om selve fiberen er robust, er mange silkestoffer vævet så tyndt, at de let får søm- eller trådskridning, især i vævninger som satin og chiffon (kilde: Femina). Derudover svækker kraftig betyngning (metalsalte til at øge vægten) både lys- og slidbestandighed (lex.dk).

Fem trin til skånsom vask

1. Tjek mærket – følg altid producentens vaske- og rens­anvisning.
2. Vælg silke-/uldprogram (30 °C), lav centrifugering & et pH-neutralt vaskemiddel uden enzymer/blegemidler.
3. Vask i vaskepose og fyld maskinen max ½ – især for sengetøj, så stoffet ikke nuldres.
4. Undgå iblødsætning og skyllemiddel; det kan opløse silkens naturlige proteiner.
5. Lufttør fladt eller på bøjle – ingen direkte sol eller tørretumbler.

Tip: Råsilke (med sericin) er ekstra følsom over for vandpletter. Hæng tekstilet i et fugtigt badeværelse, så dampen glatter krøller i stedet for hård strygning.

Lys, skadedyr og opbevaring

• Undgå direkte sol – UV nedbryder fiberen; forede gardiner eller rullegardin bagved giver ekstra beskyttelse.
• Hold rent & tørt – møl og pelsklannere elsker keratin­baserede fibre som silke; brug lavendel- eller cedertræblokke i skuffer.
• Opbevar køligt, gerne i en bomuldspose; plastposer kan fastholde fugt og skabe mug.

Indretningsnære anbefalinger

• Gardiner: Vælg morbær-satin for maksimal glans, men fore dem for at reducere lysnedbrydning. Overvej rå- eller bourette­silke til et mere mat, nordisk look.
• Sengetøj & pudebetræk: Silke reducerer friktion mod hud og hår. Vask i pose, fyld maskinen minimalt og brug mildt middel.
• Puder & plaider: Schappe- og bourette­silke er mere teksturerede og skjuler slid bedre end højblank satin.
• Plet­fjerning: Dup forsigtigt med koldt vand og lidt neutralt vaskemiddel. Aggressive midler eller gnidning kan ødelægge glansen.
• Kig efter “over-vægtet” silke i vare­deklarationen. Jo højere vægtforøgelse, desto kortere levetid – vælg under 10 % for boligtekstiler, hvis holdbarhed prioriteres.

Med den rette pleje beholder silke sin unikke glans, sit fald og sin komfort i årevis – og løfter både sengetøj, gardiner og accessories til et niveau af ægte elegance.

Silkens historie og kultur: Fra kinesiske kejserinder til vikinger og danske konger

Silkens historie begynder i det neolitiske Kina, hvor de ældste fund af vævede silkefibre er mere end 6.000 år gamle. Ifølge den populære legende tabte kejserinde Xi Ling Shi (ca. 3.000 f.v.t.) en kokon i sin varme te, trak tråden op – og opdagede dermed det glansfulde mirakel, der senere skulle fascinere hele verden (Wikipedia). Myten understreger, at silke tidligt blev knyttet til luksus, visdom og magt.

I årtusinder bevogtede kineserne hemmeligheden om Bombyx mori som et statsanliggende. Men fra ca. 200 f.v.t. åbnede Silkevejen karavaneruter mod Persien, Byzans og Rom. Munkes smugling af æg og morbærfrø til kejser Justinian i 500-tallet brød monopolet (lex.dk). Perserne raffinerede teknikken og opfandt den rigt mønstrede samitum-væv, mens byzantinerne vævede kejserlige purpurdragter til hoffet.

Fra 1200-tallets Lucca og senere Lyon voksede Europas silkecentre frem; italienske og franske vævere perfektionerede damask, taft og brokade. I Danmark drømte Christian IV om hjemlig silkeproduktion. Han anlagde morbærtræer ved Kongens Have og døbte en ny gade Silkegade, men klimaet og træernes ringe overlevelse stoppede projektet (lex.dk). Kun hobbyavl – ofte i herregårdsorangerier – holdt idéen i live op gennem 1700-tallet.

Allerede vikingerne kendte dog materialet; udgravninger viser farvestærke silkestykker, især i rød og dyb indigo, applikeret på kaftaner og bånd (Videnskab.dk). Silke var et statussymbol, brugt sparsomt som kant og ornament – men signalværdien var enorm.

Fra 1500- til 1800-tallet var silke partout i det danske kongehus. Brokader, guldbrokering og metaltråde forvandlede hoffets dragter til vandrende skatkamre. Et dramatisk eksempel er Christian IV’s blodplettede nattrøje i silke; konservatorer holder den i kølige, mørke magasiner og håndterer den med bomuldshandsker, fordi fibrene efter 400 år er ekstremt lyssensitive (Kristeligt Dagblad). Stoffets skrøbelighed understreger både dets forførende skønhed og behovet for omsorg.

I dag kommer omkring 75 % af verdens silke stadig fra Kina, mens Brasilien er førende uden for Asien. Indien leverer karakteristiske Muga- og Eri-silker, og Japan dyrker sin berømte nishijin-ori i Kyoto. Nye anvendelser krydser faggrænser:

• Boligtekstiler: dyner, pude- og sengetøj, lette gardiner, duge.
• Teknologi & medicin: suturer, kunstige blodkar, biokompositter.
• Etik: fredssilke (peace silk) vinder frem og lader puppe blive til sommerfugl.

Når du lægger silkelagner på sengen eller vælger gardiner til stuen, bringer du altså et år-tusindgammelt håndværk ind i dit hjem. Hver fiber rummer historier om kejserinder, karavaner, korsfarerbyer, vikingeskibe og danske konger – og kræver samme respekt som dengang: skånsom pleje, beskyttelse mod sollys og beundring for den elegance, naturen selv har spundet.