Hvad er tinglysningsafgift? Alt du skal vide før du køber bolig

feb 2, 2026

Hvad er tinglysningsafgift? Alt du skal vide før du køber bolig

Drømmer du om nøglerne til dit eget hjem? Så har du sikkert allerede opdaget, at vejen til hoveddøren er brolagt med gebyrer, procent­regler og uigennemsigtige forkortelser. Den mest mystiske – og dyreste – af dem alle er ofte tinglysningsafgiften. Hvad er det egentlig, du betaler for? Hvorfor koster et klik i tinglysnings­systemet mere, jo dyrere boligen er? Og – vigtigst af alt – hvordan undgår du at betale for meget?

I denne guide fra ISEI Bolig får du svarene sort på hvidt. Vi går helt tæt på:

• De konkrete satser for 2025 – både for skøde og lån.
• Det smarte (og lovlige) trick: afgiftsgenbrug, som kan spare dig titusinder.
• Hvor tinglysnings­afgiften passer ind i det totale købsbudget – og hvor du ellers kan skære.
• Den aktuelle debat om, hvorvidt afgiften er en skjult boligskat.
• En trin-for-trin tjekliste, der hjælper dig fra underskrift til tinglysning uden dyre fejl.

Kort sagt: Fem minutter her kan spare dig mange penge senere. Læn dig tilbage, bryg en kop kaffe – og lad os gøre tinglysnings­afgiften gennemsigtig, én procent ad gangen.

Satserne kort: Sådan beregnes tinglysningsafgiften på skøde og lån

Først det vigtigste: Der er to helt forskellige typer tinglysningsafgift, du skal kende, når du køber ejerbolig:

1. Skødeafgift – betales én gang for at få dit navn registreret som ejer af ejendommen.
2. Panteafgift (på pantebrev eller ejerpantebrev) – betales hver gang der registreres pant som sikkerhed for et lån.

Satser i 2025-niveau (kilde: Bolius, 23.10.2025)

Regneeksempel: Bolig til 2.500.000 kr.

• Skøde: 0,006 × 2.500.000 = 15.000 kr.
  + 1.850 kr. (fast) = 16.850 kr.
• Realkreditlån (80 % = 2.000.000 kr.):
  0,0145 × 2.000.000 = 29.000 kr.
  + 1.825 kr. (fast) = 30.825 kr. (før evt. afgiftsgenbrug)
• Banklån (ca. 410.000 kr.):
  0,0145 × 410.000 = 5.945 kr.
  + 1.825 kr. (fast) = 7.770 kr.

Begrebsafklaring

Skøde er selve registreringen af ejerskiftet i tingbogen – beviset på, at det nu er dig, der ejer ejendommen.

Pantebrev (eller ejerpantebrev) er dokumentet, der registrerer långivers sikkerhed i din bolig. Et ejerpantebrev bruges typisk af banken til restfinansiering.

Andelsboliger tinglyses normalt ikke. Afgifterne ovenfor gælder derfor primært for huse, ejerlejligheder, sommerhuse og byggegrunde.

Vigtigt: Både procentsatser og faste gebyrer kan ændres politisk eller administrativt. Kontrollér altid de aktuelle satser på tinglysning.dk samt hos din bank eller boligadvokat, før du regner endeligt på dit boligkøb.

Se den fulde gennemgang hos Bolius: Få styr på omkostningerne ved at købe bolig.

Afgiftsgenbrug ved lån: Sådan reducerer du panteafgiften lovligt

Hvis der allerede ligger et pantebrev i boligen fra en tidligere ejer, kan du ofte genbruge en del af den tinglysningsafgift, der allerede er betalt. Fænomenet kaldes “afgiftsgenbrug”, og det kan skære en stor luns af etableringsomkostningerne på dine lån.

Sådan virker afgiftsgenbrug – Det korte af det lange

Når du optager et nyt lån, betaler du som udgangspunkt den almindelige panteafgift på 1,45 % af lånebeløbet + 1.825 kr. (2025-satser). Men:

• Findes der allerede et pantebrev, som delvist eller helt bliver aflyst i forbindelse med dit låns etablering, kan den variabele afgift (1,45 %) på det gamle pantebrev modregnes.
• I praksis dækker genbruget typisk omkring 75 % af den afgift, du ellers skulle have betalt, ifølge Bolius.

Regneeksempel (køb til 2.500.000 kr.)

Antag et nyt realkreditlån på 2.000.000 kr.

Besparelse: 21.750 kr.

Kilde: Bolius – “Få styr på omkostningerne ved at købe bolig” (23.10.2025).

Trin for trin: Sådan sikrer du dig afgiftsgenbrug

1. Bed din bank eller dit realkreditinstitut om en grundig pantegennemgang af ejendommen. De kan se, hvilke lån der ligger, og hvilke afgifter der allerede er betalt.
2. Tjek selv på tinglysning.dk, hvilke pantebreve (beløb og prioriteter) der er lyst.
3. Sørg for, at de nye pantedokumenter henviser korrekt til det/de eksisterende pantebreve, der skal genbruges, når sagen indsendes til tinglysning.
4. Få dokumentation fra instituttet på, at genbruget er udnyttet, og nøjagtigt hvor meget du sparer.

Typiske faldgruber

• Ingen tidligere pant (fx nyopført bolig/grund) – så er der intet at modregne.
• Ændrede prioriteter eller lånestruktur, som gør, at man ikke kan genbruge fuldt ud.
• For højt pantsikret beløb: Afgiften følger beløbet, så tinglys aldrig mere end nødvendigt.

Bottom line: Afgiftsgenbrug er én af de største, helt lovlige besparelser du kan opnå ved boligkøb. Få derfor altid din bank/realkredit – og gerne en boligadvokat – til at optimere genbruget, før du sender noget til tinglysning.

Hvad betyder tinglysningsafgiften for dit boligbudget? Konkrete tal og hvor du ellers kan skære

Det kan være svært at gennemskue, hvor tinglysningsafgiften lander i det samlede regnestykke, når man står midt i boligjagten. Nedenfor sætter vi tallene på plads med Bolius’ 2025-eksempel på et hus til 2,5 mio. kr. – så du kan se, hvor pengene forsvinder hen, og hvor der er plads til at skære til.

• Tinglysningsafgift skøde: 16.850 kr.
• Tinglysningsafgift realkreditlån (med 75 % afgiftsgenbrug): 9.075 kr.
• Tinglysningsafgift banklån (410.000 kr.): 7.770 kr.
• Ekspeditionsgebyrer bank/realkredit: ca. 9.000 kr.
• Kurtage og kursskæring (realkredit): ca. 7.000 kr.
• Etablering af boliglån: ca. 7.600 kr.
• Kurssikring (2 mdr.): ca. 10.000 kr.
• Byggesagkyndig: ca. 5.000 kr.
• Advokatpakke (skøde + rådgivning): ca. 8.000 kr.
• Ejerskifteforsikring (købers halvdel): ca. 8.000 kr.
• Husforsikring (1. års præmie): ca. 5.000 kr.

Anslåede omkostninger i alt: ca. 93.295 kr. – svarende til omtrent 3,73 % af købsprisen.

Bemærk, at de tre tinglysningsposter alene udgør 33.695 kr. – altså cirka 36 % af de samlede handelsomkostninger i eksemplet. Derfor giver det god mening at optimere netop her (fx via afgiftsgenbrug) før du begynder at spare på rådgivning og forsikringer.

Bolius peger på, at udgifterne kan variere betydeligt:

• “Minimalløsning” – kontantkøb uden ekstra ydelser: kan presses ned omkring 20.000 kr.
• Typisk førstegangskøber med ordinær finansiering: 90.000-100.000 kr. i direkte omkostninger er ikke unormalt.

Konkrete steder at hente besparelser (kilde: Bolius):

• Kort overtagelsesfrist: Mindre behov for kurssikring og risiko for dobbelt husleje.
• Forhandl bankgebyrer: Indhent flere tilbud – især på boliglån og ekspeditionsgebyrer.
• Tilpas rådgivningens omfang: Spar ikke det hele væk, men overvej fx “gennemgang light” i stedet for fuld tilstandsrapport på nyere huse.

Husk at lægge buffer til de udgifter, der ofte glemmes i budgettet:

• Flytning: typisk 5.000-20.000 kr., men kan løbe op i 30.000-100.000 kr.
• Hurtig istandsættelse: minimum 20.000 kr. – og gennemsnitlige renoveringsudgifter kan være langt højere.

Regler og satser justeres løbende. Tjek derfor altid tinglysning.dk og din bank/realkredit for de aktuelle beløb, før du lægger det endelige budget.

Kritik og debat: Er tinglysningsafgiften en skjult boligskat?

Er tinglysningsafgiften en nødvendig brugerbetaling for at få orden i tingbogen – eller de facto en skat på at flytte? Debatten har raset især siden DR i 2019 satte tal på, hvor lukrativ afgiften er for statskassen.

• Statens merindtægter 2013-2018: Ifølge DR-analysen (16.03.2019) voksede indtægterne fra tinglysningsafgifter med ca. 2,2 mia. kr. på fem år.
• Driftsomkostning vs. indtægt: Domstolsstyrelsen opgjorde driftsudgiften til selve tinglysningssystemet til 74 mio. kr. i 2017. DR bemærkede, at staten “tjent(e) udgiften hjem næsten 100 gange” dét år – et tal, der har fået bl.a. Parcelhusejernes Landsforening til at kalde afgiften for en “skjult boligskat” og “rovdrift på boligkøbere”.
• Politisk sprængstof: Konservative meldte i 2019 ud, at de ville kigge på en lempelse som led i en større boligskattereform, mens Dansk Folkeparti dengang ikke havde afgiften højt på prioriteringslisten. Siden har debatten ligget stille – men vækkes som regel til live, når boligpriserne stiger, og regningen på skødet derfor eksploderer.
• Brugeroplevelsen: Flere boligkøbere i DR-historien undrede sig over, at registreringsarbejdet er ens uanset beløb, men procenten – 0,6 % eller 1,45 % – gør afgiften progressiv: Jo højere pris eller lån, desto dyrere tinglysning. Kritikken går på, at omkostningen ikke afspejler den reelle myndighedsydelse, som er fuldt digital og automatisk.

Nutidsnote: Tallene og citaterne stammer fra 2019. Siden da er processen yderligere digitaliseret, NemID er skiftet til MitID, og Folketinget kan til enhver tid justere både procent- og grundbeløb. Brug derfor DR-artiklen som baggrund – ikke som prisliste. Tjek altid de aktuelle satser på tinglysning.dk og hos din bank eller realkredit, før du laver budget.

Praktik og tjekliste: Fra underskrift til tinglysning uden dyre fejl

Det praktiske forløb fra købsaftale til færdig tinglysning er ikke raketvidenskab – men et par fodfejl kan koste tusindvis af kroner. Brug nedenstående trin-for-trin-guide som huskeliste, når du (og dine rådgivere) skal have papirarbejdet i mål.

Hvem gør hvad?

• Boligadvokat/ejendomsmægler – udarbejder skøde, kontrollerer servitutter, indhenter nødvendige godkendelser og indsender dokumentet til tinglysning.
• Bank/Realkreditinstitut – udarbejder pantebreve/ejerpantebreve, beregner afgifter, indhenter evt. afgiftsgenbrug og sender det hele til tinglysning.
• Dig som køber – godkender dokumenterne digitalt (MitID), betaler afgifterne og sikrer, at alle frister i købsaftalen overholdes.

Hvornår sker tinglysningen?

• Skøde: Efter købsaftalen er underskrevet og eventuelle forbehold (f.eks. advokat- eller finansieringsforbehold) er faldet bort.
• Pantebreve: Typisk 1-4 uger inden overtagelsen – samtidig med, at lånet bliver endeligt hjemtaget.

Sådan signerer du

Alle dokumenter signeres via tinglysning.dk med MitID. Du får en mail eller SMS, når skødet eller pantebrevet ligger klar til din underskrift. Husk at begge (alle) købere skal signere.

Tjekliste: Undgå de dyre fejl

1. Bekræft satser og faste gebyrer
   Procentsatser og beløb reguleres løbende; kontroller seneste tal på tinglysning.dk.
2. Bed om afgiftsgenbrug
   Findes der pant i forvejen, kan den allerede betalte variabel afgift ofte modregnes. Få dokumentation fra banken.
3. Tinglys det korrekte pantsikrede beløb
   Unødigt høje beløb = højere afgift. Sigt efter lånets hovedstol plus en rimelig buffer – ikke mere.
4. Indhent flere lånetilbud
   Sammenlign hele pakken: etableringsgebyr, kurtage, kursskæring og tinglysningsafgift.
5. Overvej kurssikring
   Kort overtagelsesfrist kan gøre kurssikring (typisk 0,1-0,2 kurspoint pr. måned) unødvendig – men pas på stigende renter.
6. Fordel opgaverne klart
   Aftal, hvem der laver hvilke dokumenter og betaler hvilke regninger. Misforståelser koster gebyrer og forsinkelser.
7. Budgettér en buffer
   Flytning, mindre istandsættelser og uforudsete regninger løber hurtigt op. Sæt min. 20-30.000 kr. til side.

Boligtyper: Tinglyses eller ej?

Ejerboliger – parcelhus, ejerlejlighed, sommerhus, byggegrund – skal tinglyses. Andelsboliger har et internt andelsbevis og slipper derfor normalt for tinglysnings­afgift.

Mere viden og taleksempler

Se komplette regnestykker og omkostningsoversigter hos Bolius (opdateret 23.10.2025), og læs den kritiske vinkel i DR’s baggrundsartikel (16.03.2019).

Disclaimer: Denne artikel er til generel orientering og erstatter ikke individuel rådgivning. Bekræft altid satser, regler og omkostninger hos din bank, dit realkreditinstitut, din boligadvokat – og på tinglysning.dk – før du træffer beslutning.